Salme 132
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
Canticum graduum. [Memento, Domine, David, et omnis mansuetudinis ejus:
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
sicut juravit Domino; votum vovit Deo Jacob:
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
Si introiero in tabernaculum domus meæ; si ascendero in lectum strati mei;
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
si dedero somnum oculis meis, et palpebris meis dormitationem,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.”
et requiem temporibus meis, donec inveniam locum Domino, tabernaculum Deo Jacob.
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Ecce audivimus eam in Ephrata; invenimus eam in campis silvæ.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Introibimus in tabernaculum ejus; adorabimus in loco ubi steterunt pedes ejus.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Surge, Domine, in requiem tuam, tu et arca sanctificationis tuæ.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Sacerdotes tui induantur justitiam, et sancti tui exsultent.
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Propter David servum tuum non avertas faciem christi tui.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.”
Juravit Dominus David veritatem, et non frustrabitur eam: De fructu ventris tui ponam super sedem tuam.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Si custodierint filii tui testamentum meum, et testimonia mea hæc quæ docebo eos, et filii eorum usque in sæculum sedebunt super sedem tuam.
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Quoniam elegit Dominus Sion: elegit eam in habitationem sibi.
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
Hæc requies mea in sæculum sæculi; hic habitabo, quoniam elegi eam.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Viduam ejus benedicens benedicam; pauperes ejus saturabo panibus.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Sacerdotes ejus induam salutari, et sancti ejus exsultatione exsultabunt.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
Illuc producam cornu David; paravi lucernam christo meo.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Inimicos ejus induam confusione; super ipsum autem efflorebit sanctificatio mea.]
