< Salme 132 >

1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
LEUM GOD, nik kom mulkunulla David Ac ma upa nukewa el tuh mutangla.
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
LEUM GOD, esam ma el tuh wulela kac, Wulela ku su el oru nu sum, God Kulana lal Jacob:
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
“Nga ac fah tia utyak nu in lohm sik, ku oan fin mwe oan kiuk,
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
Nga ac fah tia mongla ku motulla,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
Nwe ke na nga orala sie acn in muta lun LEUM GOD, Sie lohm sin God Kulana lal Jacob.”
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
In acn Ephrathah kut tuh lohng ke Tuptup in Wuleang, Ac kut tuh konauk in acn Jearim.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Ac kut fahk, “Lela kut in som nu in lohm sin LEUM GOD; Lela kut in alu ye mutun tron lal.”
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
LEUM GOD, fahsru nu ke Tempul uh, wi Tuptup in Wuleang Su akilenyen ku lom, Ac muta we nwe tok.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Lela mwet tol lom in oru ma suwohs pacl e nukewa; Lela mwet lom in sasa ke engan!
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Kom orala sie wulela nu sel David, mwet kulansap lom; LEUM GOD, nikmet sisla tokosra se su kom sulela.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
Kom tuh orala sie wulela ku nu sel David — Sie wulela ma kom fah tia sifil ekulla, su fahk: “Nga fah oru tuh sie sin wen nutum in tokosra, Ac el ac fah leum tukum.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Wen nutum fin pwaye insialos nu ke wuleang luk Ac nu ke ma sap luk su nga sang nu selos, Na wen natulos ac fah oayapa eis acn sum in tokosra nwe tok.”
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
LEUM GOD El sulela Zion; El lungse orala tuh in nien muta lal:
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
“Pa inge nien muta luk nwe tok. Pa inge acn su nga lungse leum we.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Nga fah akkasrupye Zion ke mwe enenu lal nukewa; Nga fah akkihpye mwet sukasrup lal ke mwe mongo.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Nga fah akinsewowoye mwet tol lal in ma nukewa elos oru, Ac mwet lal fah on ac sasa ke engan.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
In acn se inge nga fah oru tuh sie sin fita lal David elan sie tokosra fulat; In acn se inge nga fah akloesye pacl in leum lun tokosra se su nga sulela.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Nga fah nokomla mwet lokoalok lal ke mwekin, A tokosrai lal fah kapkapak ac yokyokelik.”

< Salme 132 >