Salme 132
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
| שִׁיר הַֽמַּעֲלוֹת זְכוֹר־יְהוָה לְדָוִד אֵת כָּל־עֻנּוֹתֽוֹ׃ |
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
| אֲשֶׁר נִשְׁבַּע לַיהוָה נָדַר לַאֲבִיר יַעֲקֹֽב׃ |
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
| אִם־אָבֹא בְּאֹהֶל בֵּיתִי אִם־אֶעֱלֶה עַל־עֶרֶשׂ יְצוּעָֽי׃ |
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
| אִם־אֶתֵּן שְׁנַת לְעֵינָי לְֽעַפְעַפַּי תְּנוּמָֽה׃ |
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
| עַד־אֶמְצָא מָקוֹם לַיהוָה מִשְׁכָּנוֹת לַאֲבִיר יַעֲקֹֽב׃ |
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
| הִנֵּֽה־שְׁמַֽעֲנוּהָ בְאֶפְרָתָה מְצָאנוּהָ בִּשְׂדֵי־יָֽעַר׃ |
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
| נָבוֹאָה לְמִשְׁכְּנוֹתָיו נִשְׁתַּחֲוֶה לַהֲדֹם רַגְלָֽיו׃ |
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
| קוּמָה יְהוָה לִמְנוּחָתֶךָ אַתָּה וַאֲרוֹן עֻזֶּֽךָ׃ |
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
| כֹּהֲנֶיךָ יִלְבְּשׁוּ־צֶדֶק וַחֲסִידֶיךָ יְרַנֵּֽנוּ׃ |
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
| בַּעֲבוּר דָּוִד עַבְדֶּךָ אַל־תָּשֵׁב פְּנֵי מְשִׁיחֶֽךָ׃ |
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
| נִשְׁבַּֽע־יְהוָה ׀ לְדָוִד אֱמֶת לֹֽא־יָשׁוּב מִמֶּנָּה מִפְּרִי בִטְנְךָ אָשִׁית לְכִסֵּא־לָֽךְ׃ |
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
| אִֽם־יִשְׁמְרוּ בָנֶיךָ ׀ בְּרִיתִי וְעֵדֹתִי זוֹ אֲלַמְּדֵם גַּם־בְּנֵיהֶם עֲדֵי־עַד יֵשְׁבוּ לְכִסֵּא־לָֽךְ׃ |
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
| כִּֽי־בָחַר יְהוָה בְּצִיּוֹן אִוָּהּ לְמוֹשָׁב לֽוֹ׃ |
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
| זֹאת־מְנוּחָתִי עֲדֵי־עַד פֹּֽה־אֵשֵׁב כִּי אִוִּתִֽיהָ׃ |
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
| צֵידָהּ בָּרֵךְ אֲבָרֵךְ אֶבְיוֹנֶיהָ אַשְׂבִּיעַֽ לָֽחֶם׃ |
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
| וְֽכֹהֲנֶיהָ אַלְבִּישׁ יֶשַׁע וַחֲסִידֶיהָ רַנֵּן יְרַנֵּֽנוּ׃ |
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
| שָׁם אַצְמִיחַ קֶרֶן לְדָוִד עָרַכְתִּי נֵר לִמְשִׁיחִֽי׃ |
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
| אוֹיְבָיו אַלְבִּישׁ בֹּשֶׁת וְעָלָיו יָצִיץ נִזְרֽוֹ׃ |
