Salme 132

1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,

The song of greces. Lord, haue thou mynde on Dauid; and of al his myldenesse.

2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:

As he swoor to the Lord; he made a vowe to God of Jacob.

3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;

I schal not entre in to the tabernacle of myn hous; Y schal not stie in to the bed of mi restyng.

4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,

I schal not yyue sleep to myn iyen; and napping to myn iye liddis.

5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟

And rest to my templis, til Y fynde a place to the Lord; a tabernacle to God of Jacob.

6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.

Lo! we herden that arke of testament in Effrata, `that is, in Silo; we founden it in the feeldis of the wode.

7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.

We schulen entre in to the tabernacle of hym; we schulen worschipe in the place, where hise feet stoden.

8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.

Lord, rise thou in to thi reste; thou and the ark of thin halewing.

9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.

Thi prestis be clothid with riytfulnesse; and thi seyntis make ful out ioye.

10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!

For Dauid, thi seruaunt; turne thou not awei the face of thi crist.

11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟

The Lord swoor treuthe to Dauid, and he schal not make hym veyn; of the fruyt of thi wombe Y schal sette on thi seete.

12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.

If thi sones schulen kepe my testament; and my witnessingis, these whiche Y schal teche hem. And the sones of hem til in to the world; thei schulen sette on thi seete.

13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:

For the Lord chees Sion; he chees it in to dwelling to hym silf.

14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.

This is my reste in to the world of world; Y schal dwelle here, for Y chees it.

15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.

I blessynge schal blesse the widewe of it; Y schal fille with looues the pore men of it.

16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.

I schal clothe with heelthe the preestis therof; and the hooli men therof schulen make ful out ioye in ful reioisinge.

17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.

Thidir Y schal bringe forth the horn of Dauid; Y made redi a lanterne to my crist.

18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.

I schal clothe hise enemyes with schame; but myn halewing schal floure out on hym.