< Salme 132 >

1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
A Song of degrees. LORD, remember David, [and] all his afflictions:
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
How he sware unto the LORD, [and] vowed unto the mighty [God] of Jacob;
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
Surely I will not come into the tabernacle of my house, nor go up into my bed;
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
I will not give sleep to mine eyes, [or] slumber to mine eyelids,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
Until I find out a place for the LORD, an habitation for the mighty [God] of Jacob.
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Lo, we heard of it at Ephratah: we found it in the fields of the wood.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
We will go into his tabernacles: we will worship at his footstool.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Arise, O LORD, into thy rest; thou, and the ark of thy strength.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Let thy priests be clothed with righteousness; and let thy saints shout for joy.
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
For thy servant David’s sake turn not away the face of thine anointed.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
The LORD hath sworn [in] truth unto David; he will not turn from it; Of the fruit of thy body will I set upon thy throne.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
If thy children will keep my covenant and my testimony that I shall teach them, their children shall also sit upon thy throne for evermore.
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
For the LORD hath chosen Zion; he hath desired [it] for his habitation.
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
This [is] my rest for ever: here will I dwell; for I have desired it.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
I will abundantly bless her provision: I will satisfy her poor with bread.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
I will also clothe her priests with salvation: and her saints shall shout aloud for joy.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
There will I make the horn of David to bud: I have ordained a lamp for mine anointed.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
His enemies will I clothe with shame: but upon himself shall his crown flourish.

< Salme 132 >