< Salme 132 >

1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
Hodočasnička pjesma.
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
Spomeni se, o Jahve, Davida i sve revnosti njegove: kako se Jahvi zakleo, zavjetovao Snazi Jakovljevoj:
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
“Neću ući u šator doma svog nit' uzaći na ležaj svoje postelje,
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
neću pustit' snu na oči nit' počinka dati vjeđama,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
dok Jahvi mjesto ne nađem, boravište Snazi Jakovljevoj.”
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Eto, čusmo za nj u Efrati, nađosmo ga u Poljima jaarskim.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Uđimo u stan njegov, pred noge mu padnimo!
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
“Ustani, o Jahve, pođi k svom počivalištu, ti i Kovčeg sile tvoje!
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Svećenici tvoji nek' se obuku u pravednost, pobožnici tvoji nek' radosno kliču!
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Poradi Davida, sluge svojega, ne odvrati lica od svog pomazanika!”
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
Jahve se zakle Davidu zakletvom tvrdom od koje neće odustati: “Potomka tvoje utrobe posadit ću na prijestolje tvoje.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Budu li ti sinovi Savez moj čuvali i naredbe kojima ih učim, i sinovi će njini dovijeka sjedit' na tvom prijestolju.”
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Jer Jahve odabra Sion, njega zaželje sebi za sjedište.
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
“Ovo mi je počivalište vječno, boravit ću ovdje jer tako poželjeh.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Žitak ću njegov blagosloviti, siromahe nahraniti kruhom.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Svećenike njegove u spas ću odjenuti, sveti će njegovi kliktati radosno.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
Učinit ću da ondje za Davida rog izraste, pripravit ću svjetiljku za svog pomazanika.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
U sram ću mu obući dušmane, a na njemu će blistat' vijenac moj.”

< Salme 132 >