Salme 132
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
Kathutkung: Panuekhoeh Oe BAWIPA, Devit hai thoseh, a khang e rektapnae hai thoseh,
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
BAWIPA koe bangtelane thoe a kâbo tie hai thoseh, Jakop miphun e athakaawme Bawipa koe bangtelamaw lawk a kam tie hai thoseh, pouk haw.
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
Ahni ni BAWIPA onae, Jakop miphun e Athakasaipounge a onae hmuen ka hmu hoehroukrak,
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
kama im ka ban mahoeh, ka ikhun dawk ka luen mahoeh,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
ka ip mahoeh, ka mit ka pakhap mahoeh telah lawk a kam.
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Khenhaw! Ephrath vah, ka thai a teh, ratu thung vah ka hmu awh.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Ama onae koe cet awh sei. Ama khok toungnae hmalah tabawk awh sei.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Oe BAWIPA nama e thaonae thingkong hoi cungtalah, nama e roumnae koe luen haw.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Nange vaihmanaw teh lannae hah khohnat awh naseh. Nange tami kathoungnaw ni hai lunghawicalah la sak awh naseh.
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Na san Devit minhmai khet lahoi satui na awi e hah pahnawt hanh loe.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
BAWIPA ni Devit koe thoe a bo teh bout raphoe hoeh hane lawk teh: na catoun hah na bawitungkhung dawk ka tahung sak han.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Na capanaw ni kaie lawkkam hoi kaie lawkpanuesaknae hah tarawi awh pawiteh, ahnimae capanaw hai nange bawitungkhung dawk pou a tahung awh han tie hah doeh.
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni Zion hah a rawi teh, hawvah o nahane hmuen lah ta hane a ngai dawkvah,
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
hote hmuen teh a yungyoe kaie roumnae hmuen lah ao. Hote hmuen hah ka ngai dawkvah, hawvah ka o han.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Hote hmuen koe rawca yawhawi ka poe han. Hote hmuen koe mathoenaw hai rawca ka boum sak han.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Hote hmuen koe e vaihmanaw heh rungngangnae hoi ka ramuk vaiteh, tami kathoungnaw ni lunghawi laihoi la a sak awh han.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
Hawvah, Devit e ki hah ka cawn sak han. Satui ka awi e tami hanelah, hmaiim sut ka hruek pouh.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Kai ni ahnie tarannaw hah kayayeirai hoi ka ramuk pouh han. Ahni koe teh, amae lentoenae lukhung kamhlawng sak han telah a ti.
