Salme 132
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
[Tangtlaeng Laa]. Aw BOEIPA David ham a phaep pah te boeih poek pah.
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
BOEIPA taengah a caeng tih Jakob samrhang taengah khaw a caeng coeng.
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
Ka dap im khuila ka pawk pawt vetih ka soengca rhaenghmuen khaw ka paan mahpawh.
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
Ka mik te ih sak ham, ka mikkhu te ngam sak ham ka pae mahpawh.
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
BOEIPA ham a hmuen neh Jakob kah samrhang ham tolhmuen ka hmuh duela.
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Khohmuen duup ah m'hmuh te Epharath ah khaw n'yaak uh coeng.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
A tolhmuen la cet uh sih lamtah a kho kah khotloeng taengah bawk uh sih.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Aw BOEIPA nang na duemnah neh na sarhi thingkawng taengah thoo lah.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Na khosoih rhoek loh duengnah bai uh saeh lamtah na hlangcim rhoek loh tamhoe uh saeh.
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Na sal David ham tah na koelh kah maelhmai te na mangthung tak moenih.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
BOEIPA loh David taengah oltak la a caeng coeng. Na bungko thaihtae lamkah khaw te lamloh mael pawt vetih nang ham ngolkhoel soah kang khueh bitni.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Ka paipi neh amih ka tukkil ka olphong te na ca rhoek loh a ngaithuen uh atah a ca rhoek khaw na ngolkhoel dongah a yoeyah la ngol uh ni.
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
BOEIPA loh Zion te a coelh tih amah tolrhum la a sahnaih thil.
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
Ka duemnah he ka sahnaih coeng dongah a yoeyah la pahoi ka ngol thil ni.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
A sakah te ka uem ka uem pah vetih a khuikah khodaeng rhoek te buh ka cung sak ni.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Te vaengah a khosoih rhoek te khangnah ka bai sak vetih a hlangcim rhoek loh tamhoe la tamhoe uh ni.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
David ham ki pahoi ka cawn sak vetih ka koelh ham hmaithoi ka tok pah ni.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
A thunkha rhoek te yahpohnah ka bai sak vetih anih te a rhuisam neh ka khooi sak ni.
