Salme 132
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
Kasang laa. Aw Angraeng, David hoi anih patangkhanghaih to panoek ah;
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
Angraeng hanah ahmuen ka hnu ai moe, thacak Jakob ih Sithaw hanah ahmuen ka hak ai khoek to, ka mik hae ka iipsak mak ai, ka mikhin doeh ka ngamsak mak ai, tangtang ni kaimah ih kahni imthung ah ka kun mak ai ueloe, ka iihhaih ahmuen ah doeh ka caeh mak ai, tiah anih mah Angraeng khaeah lokkamhaih to sak moe, thacak Jakob Sithaw khaeah lokkamhaih to a sak.
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.”
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Khenah, to kahni im loe Ephratah ah oh, tiah a thaih o moe, kathah thing thungah a hnuk o boeh.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Angmah ih kahni imthung ah caeh o si loe, a khokkung ah anih to bok o si.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Aw Angraeng, nangmah hoi na thacakhaih thingkhong hoi nawnto, angthawk ah loe, nang hakhaih ahmuen ah, angzo ah.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Na qaimanawk loe toenghaih hoiah amthoep o nasoe loe, nangmah ih kaciim kaminawk mah anghoehaih laa to sah o nasoe.
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Na tamna David pongah, situi na bawh ih kami to pahnawt hmah.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.”
Angraeng loe David khaeah loktang lokkamhaih to sak; lokkamhaih to hnuk amlaem taak mak ai; na takpum ih thingthai ah kaom kami to na angraeng tangkhang nuiah kang hnutsak han.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Na caanawk mah ka lokkamhaih hoi nihcae hanah ka patuk ih ka loknawk to pazui o nahaeloe, nihcae ih caanawk doeh na angraeng tangkhang nuiah dungzan khoek to anghnu o toeng tih.
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Angraeng mah Zion to qoih boeh; anih loe to ah ohhaih ahmuen sak hanah koehhaih tawnh.
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
Hae loe dungzan ah kang hakhaih ahmuen ah oh; ka koeh pongah, hae ah ka oh han.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Anih to pop parai caaknaek hoiah tahamhoihaih ka paek moe, amtang angmah ih kaminawk to zok kam hahsak han.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Angmah ih qaimanawk doeh pahlonghaih hoiah ka khuk han, kaciim angmah ih kaminawk loe anghoehaih laa to sah o tih.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
To ah David to taki ka cawnhsak moe, situi ka bawh ih kami hanah hmaithaw to ka sak pae boeh.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Anih ih misanawk to azathaih hoiah ka khuk pae han; toe anih lu nui ih sui lumuek loe ampha tih.
