< Salme 130 >
1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.