Salme 130

1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

«Yuⱪiriƣa qiⱪix nahxisi» Qongⱪur yǝrlǝrdin Sanga pǝryad kɵtürimǝn, i Pǝrwǝrdigar;

2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

I Rǝb, awazimni angliƣaysǝn; Ⱪulaⱪliringni yelinix sadayimƣa salƣaysǝn;

3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

Əgǝr Sǝn Yaⱨ, ⱪǝbiⱨliklǝrni sürüxtürüp sanisang, Əmdi Rǝb, kim tik turalaydu?

4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

Biraⱪ Sǝndǝ mǝƣpirǝt-kǝqürüm bardur; Xunga Sǝndin ǝyminixkǝ bolidu.

5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

Pǝrwǝrdigarni kütüwatimǝn; Jenim kütüwatidu; Uning sɵzigǝ ümid baƣlidim.

6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

Tün jesǝkqilirining sǝⱨǝrgǝ bolƣan tǝxnasidin artuⱪ, Bǝrⱨǝⱪ, tün jesǝkqilirining sǝⱨǝrgǝ bolƣan tǝxnasidin artuⱪ, Jenim Rǝbkǝ tǝxna bolup kütmǝktǝ.

7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

I Israil, Pǝrwǝrdigarƣa ümid baƣlanglar; Qünki Pǝrwǝrdigarda ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbǝt bardur; Uningda zor nijatliⱪlarmu bar;

8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.

U Israilni barliⱪ ⱪǝbiⱨlikliridin bǝdǝl tɵlǝp ⱪutⱪuzidu.