< Salme 130 >
1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
«Yuqirigha chiqish naxshisi» Chongqur yerlerdin Sanga peryad kötürimen, i Perwerdigar;
2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
I Reb, awazimni anglighaysen; Qulaqliringni yélinish sadayimgha salghaysen;
3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
Eger Sen Yah, qebihliklerni sürüshtürüp sanisang, Emdi Reb, kim tik turalaydu?
4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
Biraq Sende meghpiret-kechürüm bardur; Shunga Sendin eyminishke bolidu.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
Perwerdigarni kütüwatimen; Jénim kütüwatidu; Uning sözige ümid baghlidim.
6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
Tün jésekchilirining seherge bolghan teshnasidin artuq, Berheq, tün jésekchilirining seherge bolghan teshnasidin artuq, Jénim Rebke teshna bolup kütmekte.
7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
I Israil, Perwerdigargha ümid baghlanglar; Chünki Perwerdigarda özgermes muhebbet bardur; Uningda zor nijatliqlarmu bar;
8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.
U Israilni barliq qebihlikliridin bedel tölep qutquzidu.