Salme 130

1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

Pesem preizvrstna. Iz globočin sem te klical, Gospod:

2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

Gospod, poslušaj glas moj; ušesa tvoja naj pazijo na prošinj mojih glas.

3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

Ako bodeš na krivice gledal, Gospod, kdo bi mogel obstati?

4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

Ker pri tebi je odpuščenje, da te česté v svetem strahu.

5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

Čakal sem Gospoda, čakala je duša moja; tudi v besedi njegovi imam nado.

6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

Srce moje hrepeni po Gospodu, bolj ko straže po jutru, ki čujejo noter do jutra.

7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

Nado imej Izrael v Gospodu, ker pri Gospodu je milost, in pri njem največ rešenja.

8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.

In on bode rešil Izrael vseh krivic njegovih.