< Salme 130 >

1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
Дин фундул адынкулуй, Те кем, Доамне!
2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
Доамне, аскултэ-мь гласул! Сэ я аминте урекиле Тале ла гласул черерилор меле!
3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
Дакэ ай пэстра, Доамне, адучеря аминте а нелеӂюирилор, чине ар путя ста ын пичоаре, Доамне?
4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
Дар ла Тине есте ертаре, ка сэ фий де темут.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
Еу нэдэждуеск ын Домнул, суфлетул меу нэдэждуеште ши аштепт фэгэдуинца Луй.
6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
Суфлетул меу аштяптэ пе Домнул май мулт декыт аштяптэ стрэжерий диминяца, да, май мулт декыт аштяптэ стрэжерий диминяца.
7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
Исраеле, пуне-ць нэдеждя ын Домнул, кэч ла Домнул есте ындураря ши ла Ел есте белшуг де рэскумпэраре!
8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.
Ел ва рэскумпэра пе Исраел дин тоате нелеӂюириле луй.

< Salme 130 >