< Salme 130 >
1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
Faarfannaa ol baʼuu. Yaa Waaqayyo, ani boolla gad fagoo keessaa sitti nan iyyadha;
2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
yaa Gooftaa, sagalee koo dhagaʼi. Gurri kees sagalee waammata koo xiyyeeffatee haa dhagaʼu.
3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
Yaa Waaqayyo, utuu ati cubbuu lakkooftee, yaa gooftaa silaa eenyutu dhaabachuu dandaʼa?
4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
Garuu dhiifamni si bira jira; kanaaf ati ni sodaatamta.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
Ani Waaqayyoon nan eeggadha; lubbuun koos isa eeggatti; dubbii isaas nan abdadha.
6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
Eegdota barii lafaa eeggatan caalaa, dhugumaan eegdota barii lafaa eeggatan caalaa lubbuun koo Gooftaa eeggatti.
7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
Yaa Israaʼel, ati Waaqayyoon abdadhu; Waaqayyo bira jaalalli dhuma hin qabne, furiin guutuunis ni jiraatii.
8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.
Inni mataan isaa cubbuu isaanii hundumaa irraa Israaʼelin ni fura.