< Salme 130 >

1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!
2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!
3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?
4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.
6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.
7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,
8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.
og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

< Salme 130 >