Salme 130

1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

Canticum graduum. De profundis clamavi ad te Domine:

2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

Domine exaudi vocem meam: Fiant aures tuæ intendentes, in vocem deprecationis meæ.

3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

Si iniquitates observaveris Domine: Domine quis sustinebit?

4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

Quia apud te propitiatio est: et propter legem tuam sustinui te Domine. Sustinuit anima mea in verbo eius:

5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

speravit anima mea in Domino.

6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

A custodia matutina usque ad noctem: speret Israel in Domino.

7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

Quia apud Dominum misericordia: et copiosa apud eum redemptio.

8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.

Et ipse redimet Israel, ex omnibus iniquitatibus eius.