Salme 130

1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

En Jérusalem. Des profondeurs de l'abîme, j'ai crié vers toi, Seigneur.

2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

Seigneur, écoute ma voix; que ton oreille soit attentive à la voix de ma prière.

3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

Si tu regardes nos iniquités, Seigneur, Seigneur, qui soutiendra ton regard?

4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

Car la miséricorde est en toi; à cause de ton nom, je t'ai attendu, Seigneur. Mon âme a mis son attente en ta parole.

5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

Mon âme a espéré dans le Seigneur.

6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

Que depuis la veille du matin jusqu'à la nuit, Israël espère dans le Seigneur.

7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

Car la miséricorde est dans le Seigneur, et une abondante rédemption est en lui.

8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.

Et c'est lui qui rachètera Israël de toutes ses iniquités.