Salme 130

1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

Cantique des degrés. Des profondeurs de l’abîme, je t’invoque, ô Eternel!

2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

Seigneur, écouté ma voix, que tes oreilles soient attentives aux accents de mes supplications.

3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

Si tu tenais compte de nos fautes, Seigneur, qui pourrait subsister devant toi?

4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

Mais chez toi l’emporte le pardon, de telle sorte qu’on te révère.

5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

J’Espère en l’Eternel, mon âme est pleine d’espoir, et j’ai toute confiance en sa parole.

6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

Mon âme attend le Seigneur plus ardemment que les guetteurs le matin, oui, que les guetteurs n’attendent le matin.

7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

Qu’Israël mette son attente en l’Eternel, car chez l’Eternel domine la grâce et abonde le salut.

8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.

C’Est lui qui affranchit Israël de toutes ses fautes.