< Salme 130 >
1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
A song of degrees. Out of the deepe places haue I called vnto thee, O Lord.
2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
Lord, heare my voyce: let thine eares attend to the voyce of my prayers.
3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
If thou, O Lord, straightly markest iniquities, O Lord, who shall stand?
4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
But mercie is with thee, that thou mayest be feared.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
I haue waited on the Lord: my soule hath waited, and I haue trusted in his worde.
6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
My soule waiteth on the Lord more then the morning watch watcheth for the morning.
7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
Let Israel waite on the Lord: for with the Lord is mercie, and with him is great redemption.
8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.
And he shall redeeme Israel from all his iniquities.