< Salme 130 >
1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
Hodočasnička pjesma. Iz dubine, Jahve, vapijem tebi:
2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
Gospodine, čuj glas moj! Neka pazi uho tvoje na glas moga vapaja!
3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
Ako se, Jahve, grijeha budeš spominjao, Gospodine, tko će opstati?
4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
Al' u tebe je praštanje, da bi te se bojali.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
U Jahvu ja se uzdam, duša se moja u njegovu uzda riječ.
6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
Duša moja čeka Gospodina više no zoru straža noćna; više no zoru straža noćna
7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
nek' Izrael čeka Jahvu. Jer je u Jahve milosrđe i obilno je u njega otkupljenje;
8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.
on će otkupiti Izraela od svih grijeha njegovih.