< Salme 130 >

1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
Kasang laa. Aw Angraeng, kathuk ahmuen hoiah nang khaeah ka hangh.
2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
Aw Angraeng, ka lok hae tahngai ah; tahmen kang hnikhaih lok bangah na naa to patueng ah.
3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
Angraeng, nang, zaehaihnawk to na pakuem soe nahaeloe, Aw Angraeng angdoe thai koi mi maw om tih?
4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
Toe nang to zit thai hanah, kaicae hae nang tahmen boeh.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
Kai loe Angraeng ni ka zing, ka hinghaih mah anih to zing, a lok ah oephaih to ka suek.
6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
Khodai zing kaminawk, khodai zing kaminawk pong kamthlai ah, ka hinghaih mah Angraeng to zing.
7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
Angraeng ah palungnathaih hoi pop parai pahlonghaih oh pongah, Israel mah a oephaih to Angraeng ah suem nasoe.
8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.
Anih mah Israel to zaehaihnawk boih thung hoiah akrang tih.

< Salme 130 >