< Salme 130 >

1 Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
Awit sa pagtungas. Didto sa kinahiladman naghilak ako kanimo, Yahweh.
2 Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
Ginoo, dungga ang akong tingog, paminawa ang akong mga paghangyo sa kaluoy.
3 Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
Kung ikaw Yahweh magtimaan sa kalapasan, Ginoo, kinsa man ang makabarog?
4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
Apan adunay kapasayloan diha kanimo, aron nga ikaw pagatahuron.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
Nagpaabot ako kang Yahweh, nagpaabot ang akong kalag, ug naglaom ako sa iyang mga pulong.
6 Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
Ang akong kalag nagpaabot sa Ginoo labaw pa sa magbalantay nga nagpaabot sa kabuntagon.
7 Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
Israel, laomi si Yahweh. Maluluy-on si Yahweh, ug andam gayod siya nga mopasaylo.
8 Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.
Siya ang maglukat sa Israel gikan sa tanan niyang mga sala.

< Salme 130 >