< Salme 129 >
1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.