Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Nkunga wunyimbudulu mu nzila yikuendila ku nzo Yave. Bandiamisa ngolo tona mu bumuana buama, bika Iseli katuba.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Bandiamisa ngolo tona mu bumuana buama vayi basia ku ndunga ko.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Minkuni midima manima mama; batula muawu minkala miawu mimula.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Vayi Yave widi wusonga; niandi wuzenga minsinga mi batu bambimbi muingi ndiba mu kiphuanza.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Bika babo beti lenda Sioni bavutuka fua tsoni.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Bika baba banga biti bi mbata muanzu, biobi bieti yuma tuamina biyunduka;

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

biobi mvedi kalendi wesa mu mioko miandi ko; voti mutu wowo wunkanga mvumba kalendi wesi mu mioko miandi ko.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Bika bobo bamviokila vana babika tuba: “lusakumunu lu Yave lubanga yeno! Tueti kulusakumuna mu dizina di Yave!”