Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Ɔsoroforo dwom. “Wɔahyɛ me so pii afi me mmofraase, ma Israel nka ɛ.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

“Wɔahyɛ me so pii afi me mmofraase, nanso wontumi nnii me so nkonim ɛ.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Fɛntɛmfo afɛntɛm mʼakyi ayɛ wɔn nkɔmoa atenten.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Nanso Awurade yɛ ɔtreneeni; watwitwa amumɔyɛfo hama afi me ho ama made me ho.”

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Ma wɔn a wɔtan Sion nyinaa mfa animguase nsan wɔn akyi.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Ma wɔnnyɛ sɛ sare a ɛwɔ ɔdan atifi, a ennyin na ɛhyew;

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

na nnɔbaetwafo ntumi nnya biribi mfi mu nhyɛ ne nsa ma, na nea ɔboaboa ano nso nnya hwee nhyɛ nʼabasa ma.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Mma wɔn a wotwa mu wɔ hɔ no nka se, “Awurade nhyira mmra mo so; yehyira mo wɔ Awurade din mu.”