< Salme 129 >

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
“Mara nyingi tangu ujana wangu wamekuwa wakinishambulia,” Israeli na iseme.
2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
“Mara nyingi tangu ujana wangu wamekuwa wakinishambulia, lakini hawajanishinda.
3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
Wakulima wamekuwa wakilima mgonngoni kwangu; wametengeneza matuta yao marefu.
4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
Yahwe ni mwenye haki; amezikata kamba za waovu.”
5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
Wote waaibishwe na kurudishwa nyuma, wale wachukiao Sayuni.
6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
Na wawe kama nyasi juu ya paa ambayo hunyauka kabla hayajakua,
7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
ambayo hayawezi kujaza mkono wa mvunaji wala kifua cha mfunga miganda.
8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.
Wale wapitao karibu wasiseme, “Baraka za Mungu na ziwe juu yako; Tunakubariki katika jina la Yahwe.”

< Salme 129 >