Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Tan iyo yaraantaydii marar badan bay i dhibeen, Reer binu Israa'iil hadda ha yidhaahdeen,

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Tan iyo yaraantaydii marar badan bay i dhibeen, Laakiinse igama ay adkaan.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Kuwa beerta jeexa ayaa dhabarkayga jeexay, Oo jeexjeexoodiina way dheereeyeen.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Rabbigu waa xaq, Oo isagu wuxuu kala gooyay xadhkihii kuwa sharka leh.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Inta Siyoon neceb oo dhammu, Ha ceeboobeen oo dib ha u noqdeen.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Ha noqdeen sida cawska guryaha korkooda ka baxa Oo engega intaanu korin,

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Oo aan beergooyuhu gacantiisa ka buuxin, Kan xidhmooyinka xidhaana aanu laabtiisa ka buuxin.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Oo kuwa ag maraana ma yidhaahdaan, Barakadii Rabbigu korkiinna ha ahaato. Waxaan idiinku ducaynaynaa magaca Rabbiga.