Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Pesem preizvrstna. Mnogo so me stiskali od mladosti moje, govori naj sedaj Izrael.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Mnogo so me stiskali od mladosti moje; vendar me niso zmogli.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Po hrbtu so mi orali orači, potegnili so vsako črto svojo.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Gospod pravični presekal je debele vrvi krivičnih.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Osramotili se bodo in nazaj pognali vsi sovražniki Sijonovi.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Bodo kakor seno na strehah, katero usahne, predno se izdere,

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

S katerim ne napolni roke svoje žanjec, ali naročja svojega, kdor veže snope.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

In ne porekó mimo gredoči: Blagoslov Gospodov bodi z vami; blagoslavljamo vas v imenu Gospodovem.