Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Rwiyo rworwendo. Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, Israeri ngaati,

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

“Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, asi havana kundikunda.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Varimi vakarima musana wangu vakaita miforo yavo mirefu.”

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Asi Jehovha akarurama, akandisunungura pamabote avakaipa.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Vose vanovenga Zioni ngavadzorerwe shure nenyadzi.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Ngavaite souswa pamusoro pedenga remba, hunooma husati hwakura;

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

mukohwi haangazadzi maoko ake nahwo, uye anounganidza haangazadzi maoko ake.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Vanopfuura nepo ngavarege kuti, “Maropafadzo aJehovha ngaave pamusoro pako; tinokuropafadza muzita raJehovha.”