Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Mnogo mi dosaðivaše od mladosti moje, neka reèe Izrailj,

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Mnogo mi dosaðivaše od mladosti moje, ali me ne svladaše.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Na leðima mojim oraše oraèi, i vodiše duge brazde svoje.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Gospod je pravedan; isijeèe konopce bezbožnièke.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Postidjeæe se, odbiæe se svi koji nenavide Sion.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Biæe kao trava na krovovima, koja se sasušuje prije nego se poèupa,

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Od koje neæe žetelac napuniti ruke svoje, niti naruèja svojega vezilac;

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

I koji prolaze neæe reæi: “Blagoslov Gospodnji na vama! blagosiljamo vas imenom Gospodnjim.”