Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Дестул м-ау асуприт дин тинереце – с-о спунэ Исраел! –

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

дестул м-ау асуприт дин тинереце, дар ну м-ау бируит.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Плугарий ау арат пе спинаря мя, ау трас бразде лунӂь пе еа.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Домнул есте дрепт: Ел а тэят фунииле челор рэй.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Сэ се умпле де рушине ши сэ дя ынапой тоць чей че урэск Сионул!

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Сэ фие ка ярба де пе акоперишурь, каре се усукэ ынаинте де а фи смулсэ!

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Сечерэторул ну-шь умпле мына ку еа, чел че лягэ снопий ну-шь ынкаркэ брацул ку еа

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

ши трекэторий ну зик: „Бинекувынтаря Домнулуй сэ фие песте вой! Вэ бинекувынтэм ын Нумеле Домнулуй!”