Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

ISRAEL en inda: Re katoutou ia melel sang ni ai tikitik lel met pak toto.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Pan pak toto re katoutou ia melel sang ni ai tikitik lel met; ari so, re sota kak kaloe ia di.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Men sapasap weirada pon tinsau ai, wiadar warawar reirei.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

A Ieowa me pung, a kotin lepuk pasanger sal en me doo sang Kot akan.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Karos me kin tataki Sion, en sarodi o tangwei!

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Ren rasong rä pon os en im o, me kin mong pena mon a pan ususda!

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Me sota kin kadirela kumut en pa en saundolung, de pa en me kin pir pena kap akan.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Pwe me kin daulul wasa o, ren der inda: Kot en kotin kupura maui komail! Kit kapai komail da ni mar en Ieowa!