Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Faarfannaa ol baʼuu. Israaʼel akkana haa jedhu; “Isaan dargaggummaa kootii jalqabanii akka malee na cunqursaniiru;

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

isaan dargaggummaa kootii jalqabanii akka malee na cunqursaniiru; garuu na hin moʼanne.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Warri qootiisa qotan dugda koo qotan; boʼoo isaaniis ni dheeressan.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Waaqayyo garuu qajeelaa dha; funyoo jalʼootaa gargar kukkuteera.”

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Warri Xiyoonin jibban hundinuu, qaaniidhaan duubatti haa deebiʼan.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Isaan akka marga bantii manaa irraa kan utuu hin guddatin goguu haa taʼan;

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

namichi haamu qabaa isaa guuttachuu, yookaan namichi walitti qabu bissii isaa guuttachuu hin dandaʼu.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Warri achiin darban, “Eebbi Waaqayyoo isiniif haa taʼu; maqaa Waaqayyootiin isin eebbifna” isaaniin hin jedhin.