Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Ein song til høgtidsferderne. Mykje hev dei trengt meg alt ifrå min ungdom - so segje Israel -

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

mykje hev dei trengt meg alt ifrå min ungdom; men dei hev ikkje fenge bugt med meg.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

På min rygg hev pløgjarar pløgt, dei hev gjort sine forer lange.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Herren er rettferdig, han hev hogge av reipi til dei ugudlege.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Dei skal skjemmast og vika attende alle som hatar Sion.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Dei skal verta som gras på taki, som visnar fyrr det fær veksa;

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

slåttaren fær ikkje handi full, og bundelbindaren ikkje eit fang.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Og dei som gjeng framum, segjer ikkje: «Herrens velsigning vere yver dykk, me velsignar dykk i Herrens namn!»