Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

En sang ved festreisene. Meget har de trengt mig fra min ungdom av - så sie Israel -

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

meget har de trengt mig fra min ungdom av; men de har ikke fått overhånd over mig.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Min rygg har plogmenn pløid, de har gjort sine furer lange.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Herren er rettferdig, han har avhugget de ugudeliges rep.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

De skal bli til skamme og vike tilbake alle de som hater Sion,

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

de skal bli som gress på takene, som er visnet før det blir rykket op:

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Høstmannen fyller ikke sin hånd, ei heller den som binder kornbånd, sitt fang.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Og de som går forbi, sier ikke: Herrens velsignelse være over eder, vi velsigner eder i Herrens navn!