Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Sabo-Pionjonañe Beteke nisilofen-draho boak’ami’ty nahajalahy ahiko— ano ty hoe r’Israele—

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Beteke niforeforèñe sikal’amy te izaho niajalahy, f’ie tsy nahagioke ahy.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Nitrabahe’ o mpitrabakeo ty sakamamovoko, nanoe’ iareo lava o vavahalioo.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Vantañe t’Iehovà; navitso’e ty namahora’ o lo-tserekeo ahy.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Hampolieñe an-kasalarañe ze malaiñe i Tsiône.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Ie hampanahafeñe ami’ty ahetse an-tafo traño eo, hiheatse aolo’ ty hibeiza’e,

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

toe tsy hahaeneñe ty fità’ i mpanatakey, ndra ty araña’ i mpifehe’ o fehe’eo.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Vaho tsy anoe’ o mpandrioñeo ty hoe: Ho ama’ areo ty fañanintsi’ Iehovà! Itatà’ay ami’ty tahina’ Iehovà!