Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Oluyimba nga balinnya amadaala. Isirayiri ayogere nti, “Bambonyaabonyezza nnyo okuva mu buvubuka bwange.”

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Ddala bambonyaabonyezza nnyo okuva mu buvubuka bwange; naye tebampangudde.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Newaakubadde ng’omugongo gwange gujjudde enkovu olw’embooko ze bankubye era ne gulabika nga kwe bayisizza ekyuma ekirima,

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

kyokka Mukama mutuukirivu; amenyeemenye enjegere z’abakola ebibi.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Abo bonna abakyawa Sayuuni bagobebwe era bazzibweyo emabega nga baswadde.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Babeere ng’omuddo ogumera waggulu ku nnyumba, oguwotoka nga tegunnakula.

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Omukunguzi tagufaako, n’oyo asiba ebinywa agunyooma.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Wadde abayitawo baleme kwogera nti, “Omukisa gwa Mukama gube ku mmwe. Tubasabidde omukisa mu linnya lya Mukama.”