Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Canticum graduum. Saepe expugnaverunt me a iuventute mea, dicat nunc Israel.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Saepe expugnaverunt me a iuventute mea: etenim non potuerunt mihi.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Supra dorsum meum fabricaverunt peccatores: prolongaverunt iniquitatem suam.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Dominus iustus concidet cervices peccatorum:

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

confundantur et convertantur retrorsum omnes, qui oderunt Sion.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Fiant sicut foenum tectorum: quod priusquam evellatur, exaruit:

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

De quo non implebit manum suam qui metit, et sinum suum qui manipulos colligit.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Et non dixerunt qui praeteribant: Benedictio Domini super vos: benediximus vobis in nomine Domini.