Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Israel, srumun luman akkeok lun mwet lokoalok nu suwos Oe ke kowos fusr ah me.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

“Oe ke nga fusr ah me nwe inge, Mwet lokoalok luk elos akkeokyeyu arulana upa, Tusruktu elos tiana kutangyula.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Elos kanteya fintukuk arulana loal Oana ke elos pikin acn in orek ima lalos uh.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Tusruktu LEUM GOD, su arulana suwoswos, El aksukosokyeyula liki moul in kohs.”

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Lela tuh elos nukewa su srunga Zion In kutangyukla ac lillilyak.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Lela tuh elos in oana mah su yoki oan fin mangon lohm uh, Su paola ac tia ku in kapak.

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Wangin mwet sifelosyak inpaolos, Ku losani ac usla.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Wangin mwet su fahsr alukela acn se inge fah fahk, “Lela God Elan akinsewowoye kom! Kut akinsewowoye kom ke Inen LEUM GOD.”