Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Nagrama mofavrema mani'noreti agafama huteno'ma e'neana, ha' vahe'nimo'za hara eme hunante'za nazeri haviza hutere hu'naze. Ama ana nanekea maka Israeli vahe'mota namage anteta hiho.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Nagrama mofavrema mani'noreti agafama huteno'ma e'neana, ha' vahenimo'za hara eme hunante'za nazeri haviza hutere hu'naze. Hianagi nagrira hara hunagateore'naze.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Ha' vahe'mo'zama sefu'ma nami'naza zamo'a nagumpina, hozama antenaku'ma hozafu vahe'mo'za zazate'ma tinkama asazaza huno tinka evu evu hu'ne.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Hianagi Ra Anumzamo'a fatgo hu'neankino, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama kinama renante'naza nofira ahekano hutrege'na fru hu'na mani'noe.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Jerusalemi kuma'ma zamago'ma tenentaza vahera, zamarotago hanage'za rukrahe hu'za nefre'za zamagazegu hanaze.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Ana vahe'mo'za nomofo agofetu'ma nehagea trazamo'ma mareri za'za osu'neno hagege hiaza hu'za, zamagra zazatera omanine'za hagege hugahaze.

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Ana trazana witima vasage vahe'mo'a azampina eri aviotege, kona anakigera osugosie.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Hagi zamagri tvaonte'ma vahe'ma enevu'za amanahu asomu nanekea huozmantegahaze. Ra Anumzamo'a asomu huramante'nie. Tagranena Ra Anumzamofo agifi asomu ke huramantone hu'za osugahaze.