< Salme 129 >

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
Nyanyian ziarah. Mereka telah cukup menyesakkan aku sejak masa mudaku--biarlah Israel berkata demikian--
2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
mereka telah cukup menyesakkan aku sejak masa mudaku, tetapi mereka tidak dapat mengalahkan aku.
3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
Di atas punggungku pembajak membajak, membuat panjang alur bajak mereka.
4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
TUHAN itu adil, Ia memotong tali-tali orang fasik.
5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
Semua orang yang membenci Sion akan mendapat malu dan akan mundur.
6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
Mereka seperti rumput di atas sotoh, yang menjadi layu, sebelum dicabut,
7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
yang tidak digenggam tangan penyabit, atau dirangkum orang yang mengikat berkas,
8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.
sehingga orang-orang yang lewat tidak berkata: "Berkat TUHAN atas kamu! Kami memberkati kamu dalam nama TUHAN!"

< Salme 129 >