< Salme 129 >
1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
Nyanyian ziarah. Israel, katakanlah bagaimana engkau dianiaya musuh sejak masa mudamu.
2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
"Aku dianiaya musuh sejak masa mudaku, tetapi mereka tak dapat mengalahkan aku;
3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
mereka membuat luka-luka dalam di punggungku, seperti pembajak membuat alur-alur panjang di ladang.
4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
Tetapi TUHAN yang adil telah membebaskan aku dari perbudakan."
5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
Biarlah setiap orang yang membenci Sion dikalahkan dan dipukul mundur.
6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
Biarlah mereka seperti rumput di atas atap yang menjadi kering sebelum dapat tumbuh;
7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
tak ada yang menyabitnya, atau mengikatnya dalam berkas.
8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.
Orang-orang yang lewat tak akan berkata, "Semoga engkau diberkati TUHAN, kami memberkati engkau dalam nama TUHAN."