Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

“Masansan a rautendak sipud pay kinaagtutubok,” ibaga koma ti Israel.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

“Masansan a rautendak sipud pay kinaagtutubok, ngem saandak latta a naparmek.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Nagarado iti likodak dagiti agar-arado; pinaatiddogda dagiti gulgulisda.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Nalinteg ni Yahweh; pinutedna dagiti tali dagiti nadangkes.”

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Maibabainda koma amin ken tumallikodda, dagiti manggurgura iti Sion.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Agbalinda koma a kasla iti ruot kadagiti tuktok ti balay a magango sakbay a dumakkel,

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

a saanna a mapunno iti ima ti aggapgapas wenno ti barukong ti agrepreppet iti apit.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Saan koma nga ibaga dagiti lumabas, “Maadda koma kadakayo ti bendision ni Yahweh; bendisionandakayo iti nagan ni Yahweh.”