Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

U A hoopilikia pinepine mai lakou ia'u, Mai ko'u wa opiopio mai, wahi a ka Iseraela;

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Ua hoopilikia pinepine mai lakou ia'u, mai ko'u wa opiopio mai; Aole nae lakou i lanakila mai maluna o'u.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Ma ko'u kua i kahakaha ai ka poe kahakaha; A hana lakou i ko lakou kaha a loihi.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Ua pono no o Iehova; Ua oki mai oia i na kaula o ka poe hewa.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

E hoohilahilaia a e hoihoi hope ia mai, Ka poe a pau e inaina mai ia Ziona.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

E like auanei lakou, me ka mauu maluna o na hale, Mae wale, ia mamua o ka liko ana.

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Aole e piha ka lima o ka mea i oki iho, Aole hoi ka umauma o ka mea hoopua i na pua.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Aole hoi e olelo mai ka poe e hele ae, Maluna o oukou auanei ka hoomaikai ana o Iehova: Ke hoomaikai aku nei makou ia oukou ma ka inoa o Iehova.