Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Waƙar haurawa. Sun yi mini danniya ƙwarai tun ina ƙarami, bari Isra’ila yă ce,

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

sun yi mini danniya ƙwarai tun ina ƙarami, amma ba su yi nasara a kaina ba.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Manoma sun nome bayana suka yi kunyoyinsu da tsayi.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Amma Ubangiji mai adalci ne; ya’yantar da ni daga igiyoyin mugaye.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Bari dukan waɗanda suke ƙin Sihiyona a juye da su baya da kunya.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Bari su zama kamar ciyawa a kan rufi, wadda takan bushe kafin tă yi girma;

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

da ita mai girbi ba ya iya cika hannuwansa, balle wanda yake tarawa yă cika hannuwansa.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Kada masu wuce su ce, “Albarkar Ubangiji ta kasance a kanku; muna sa muku albarka a cikin sunan Ubangiji.”