Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Thaburi ya Agendi Maanahinyĩrĩria mũno kuuma ũnini-inĩ wakwa, Isiraeli nĩmakiuge ũguo,

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

maanahinyĩrĩria mũno kuuma ũnini-inĩ wakwa, no rĩrĩ, matirĩ maahota kũndooria.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Andũ arĩa marĩmaga na mũraũ marĩmĩte ngʼongʼo wakwa, magatema mĩtaro mĩraihu.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

No rĩrĩ, Jehova nĩ mũthingu; nĩanjohorithĩtie harĩ mĩhĩndo ya andũ arĩa aaganu.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Andũ arĩa othe mathũire Zayuni marocookio na thuutha maconokete.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Marohaana ta nyeki ĩrĩ nyũmba igũrũ, ĩrĩa ĩhoohaga ĩtanamera;

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

mũmĩtui ndangĩmĩiyũria hĩ-inĩ ciake, o na kana ũrĩa ũmĩũnganagia amĩiyũrie moko-inĩ make.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Andũ arĩa mahĩtũkagĩra kuo maroaga kuuga atĩrĩ, “Kĩrathimo kĩa Jehova kĩrogĩa igũrũ rĩanyu; nĩtwamũrathima thĩinĩ wa rĩĩtwa rĩa Jehova.”