Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Ein Stufenlied. - Sie haben mich schon oft von Jugend an bedrängt." So spreche Israel!

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

"Schon oft von Jugend an bedrängt, jedoch nicht überwältigt.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Mit meinem Rücken pflügten sie und dehnten ihre Ackerfelder in die Weite.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Der Herr jedoch, gerecht, zerhaut der Frevler Stränge."

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

In Schande sollen weichen all die Hasser Sions.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Sie seien wie das Gras auf Dächern, das vor dem Blühen schon verdorrt!

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Der Schnitter füllt nicht seine Hand damit, nicht seinen Schoß der Garbenbinder.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Und keiner der Vorübergehenden ruft: "Des Herren Segen über euch! Wir grüßen euch im Namen des Herrn."