Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Cantique des degrés. Ils m’ont assez opprimé dès ma jeunesse, Qu’Israël le dise!

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Ils m’ont assez opprimé dès ma jeunesse, Mais ils ne m’ont pas vaincu.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Des laboureurs ont labouré mon dos, Ils y ont tracé de longs sillons.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

L’Éternel est juste: Il a coupé les cordes des méchants.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Qu’ils soient confondus et qu’ils reculent, Tous ceux qui haïssent Sion!

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Qu’ils soient comme l’herbe des toits, Qui sèche avant qu’on l’arrache!

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Le moissonneur n’en remplit point sa main, Celui qui lie les gerbes n’en charge point son bras,

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Et les passants ne disent point: Que la bénédiction de l’Éternel soit sur vous! Nous vous bénissons au nom de l’Éternel!