< Salme 129 >
1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
Cantique des degrés. Ils m’ont souvent opprimé dès ma jeunesse, – qu’Israël le dise, –
2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
Ils m’ont souvent opprimé dès ma jeunesse; cependant ils n’ont pas prévalu sur moi.
3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
Des laboureurs ont labouré mon dos, ils y ont tracé leurs longs sillons.
4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
L’Éternel est juste; il a coupé les cordes des méchants.
5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
Qu’ils soient couverts de honte, et se retirent en arrière, tous ceux qui haïssent Sion.
6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
Qu’ils soient comme l’herbe des toits, qui sèche avant qu’on l’arrache,
7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
Dont le moissonneur ne remplit pas sa main, ni le lieur de gerbes son sein; …
8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.
Et les passants ne disent pas: La bénédiction de l’Éternel soit sur vous! nous vous bénissons au nom de l’Éternel.